Forord til bogen DanMetoden, som udkommer i efterår 2018

 

Arbejde er halvdelen af livet

Har jeg et arbejde, der gør mig lykkelig? Dem, der kan svare ja til dette spørgsmål, lever med stor sandsynlighed også et lykkeligt liv, eftersom de fleste af os tilbringer størstedelen af vores liv på at være på arbejde. Det har altid fascineret mig, hvilke faktorer, der er motiverende for et arbejde og hvilke der er demotiverende. Gennem min karriere fra skattekonsulent til entreprenør med en omsætning på mere end fem millioner euro, har jeg altid spurgt mig selv: Hvordan vil jeg samarbejde med mine kollegaer? Med hvilken indstilling vil jeg tage mig af mit arbejde?

Det, der har haft den største indflydelse på disse spørgsmål er kontakten med den danske kultur og danske firmaer. Jeg har fundet ud af, at mange ting, som jeg har lært igennem årene, er selvfølger i Danmark, som fokusset på det gode samarbejde i firmaet for eksempel.

Som bekendt har danskerne de sidste mange år været det lykkeligste folkefærd i verden (med undtagelse af 2017, hvor de kun var det andet lykkeligste folk.) Tyskland ligger i aktuelle undersøgelser langt under danskerne på en 16. plads. I flere år har mit firma ”DanRevision” næsten udelukkende betjent danske kunder. Og desto bedre jeg lærer landet og folket at kende, desto mindre undrer jeg mig over forskellige resultater.

I de foregående år har jeg kopieret mange ting fra danskerne og derigennem fundet min egen måde at drive min virksomhed på. Jeg kalder det ”DanMetoden”. Jeg møder ofte undrende blikke overfor metoden i Tyskland. Ikke alle forstår med det samme, hvorfor menneskerne og det gode samarbejde mellem medarbejderne står i centrum af arbejdet hos mig.

Min vision er, at mange, der læser de præsenterede ideer og metoder lader sig inspirere, udover at lære noget om Danmark – og forstå, hvorfor menneskerne der er så lykkelige. Som jeg ser det, har det nemlig ikke kun med hygge, den velbeskrevne følelse af velbehag, at gøre, men også måden de arbejder sammen på.

Ralph Böttcher

 

Kontakt os

DanRevision Gruppe
Skandinavien-Bogen 6
24983 Handewitt
Telefon: 0049 4608 892990
Mail: ralph.boettcher@danrevision.net

Designed by Itolia

kolofon  Databeskyttelse